Hemmeligheden bag den perfekte burger ligger i at finde og bruge det rigtige kød. Her i familien er vi blevet helt vilde med kød fra Irsk højlandskvæg fra Toftegaards gårdbutik på Fyn – her tager de perfekt hånd om dyrene og de bliver skudt (helt uden stress) ude på marken. Og de leverer faktisk til Sjælland hvor vi bor.
Først når du smager kød herfra bliver du klar over hvilket kompromis du hele tiden har gået på ved supermarkeds kød – øko eller ej. Og prisen er faktisk tæt på det samme. Vi har købt hakket oksekød til 40,- halvkiloet fra Toftegaard.
Når du har så godt kød, behøver du ikke tilføje alt muligt til farsen for at tvinge det en god smag – det har kødet helt på egen hånd.. Blot form nogen bøffer af farsen og steg dem som de er, med lidt salt og peber på toppen.
Vi steger på grill ved maks varme. Der giver vi bøfferne ca. 2 minutter pr 1 cm tykkelse på hver side.
Vores var 1½ cm tykke så det blev til 3 minutter på hver side. Dog vender vi dem hvert minut. Her er kødet så stadig rosa i midten.
Derefter kan brødene lige få et minut på hver side og der kan nu spises.
Fyld din burger med de ting du godt kan lide. Eksempelvis salat, løg, tomat, agurk, dressing, ketchup, sennep.
Hjemmelavede Burger
Ingredienser
- 500 g Oksekød
- 3 stk Burger boller
- 1 portion Salat
- ½ stk Løg
- 2 stk Tomater
- 6 skiver Agurk
- Ketchup
- Salatmayo
Sådan gør du
- Form bøfferne så de passer til brødene. Lav dem gerne ca 2 cm i tykkelsen.
- Skær alt det grønne
- Steg bøfferne på grill eller panden. Hvis de er 2 cm tykke, skal de have ca. 4 minutter på hver side. Lidt mere hvis du ikke vil have dem rosa i midten.
- Rist derefter dine burger boller et minuts tid
- Herefter kan hver enkelt lave sin egen burger med de valgte tilbehør.